Introduktion
Power over Ethernet (PoE) efterspørges mere og mere, da det gør installationen mere simpel, og Moxa’s populære NPort P5150A (RS232/422/485) kan nu også leveres for udvidet temperatur (-40°C ~ +75°C).
Nport servere i mange udgaver.
Moxa er førende inden for Seriel Port Servere, RS232/422/485 via Ethernet, og du kan vælge mellem mere end 500 forskellige modeller. Vi har små 1-port modeller for indbygning, simple modeller fra 1 til 16 porte, trådløse modeller, modeller for montering på DIN-skinne med 1 til 4 porte og modeller med krypteret Ethernet kommunikation til de mere krævende installationer fra 1 til 32 porte. Ring til os, og fortæl om dit projekt, så hjælper vi med at finde det produkt, der basser bedst.
Moxa fortsætter med at udvikle produkter med support for seriel kommunikation, RS232/422/485, så den serieller port er understøttet mange år frem…
Med NPort P5150A-T udvider Moxa nu det brede program af seriel port servere, nu for udvidet temperatur -40°C ~ +75°C. Specielt for NPort P5150A og NPort P5150A-T er, at de har support for PoE (Power over Ethernet), der gør kablingen mere simpel. PoE er fremtiden og bruges i dag i flere og flere installationer, ikke kun til kameraer men også mange andre produkter. Kvaliteten er i top med transientbeskyttelse (Level 2), 1 port DB9M med RS232/422/485, driver for Windows, Linux og Unix. Kan tilsluttes switche og invertere (PSE) der understøtter både 802.3af og 802.3at.
Power over Ethernet (PoE).
PoE er en smart måde at forsyne enheder tilsluttet netværket via LAN kablet. På den måde kan man spare alle forsyningerne ved hver enhed, og koncentrere sig om en større fælles forsyning i den fælles styring. Kabling bliver mere simpel, fejlfinding bliver mere simpel og der bliver færre enheder, der kan gå i stykker.
Kameraer til overvågning var de første enheder, som kunne drage nytte af PoE, men nu kommer der hele tiden flere og flere andre typer moduler til. PoE er kommet for at blive, det gør det hele meget nemmere.
Nogle Switche har endda den funktion, bl.a. dem fra Moxa, at de kan afbryde strømmen til PD enheden, enten kortvarigt, for at genstarte enheden, eller i en længere periode for at spare strøm.
PSE eller PD.
PoE enheder deles op i to grupper. PSE er den del, typisk en switch, der giver forsyning ud på LAN kablet, og PD er den del som forsynes, typisk et kamera, et display, en Panel PC eller andet.
IEEE 802.3at & 802.3af.
Efterhånden som flere og større enheder ønskes forbundet via PoE, opstår ønsket om support for større effekt. I begyndelsen var PoE for kameraer fint, men skulle der samtidigt være opvarmning i kameraet, ja så slog effekten knap til.
Standarden for PoE deles op i den tidligere standard IEEE 802.3af og den nyere IEEE 802.3at. Som det ses af følgende skema, er der support for den dobbelte effekt i den nye standard, sammenlignet med den ældre.
Switche med support for PoE.
Bemærk at udgangsspændingen fra Switchen (PSE) er 48VDC eller mere. De første PoE Switche på markedet skulle derfor forsynes med 48VDC, men på det sidste er der kommet flere og flere switche, som kan forsynes med 24VDC og som så selv stepper forsyningen op til 48V DC. Dette kræver dog større og større intern forsyning i Switchene, noget man skal være opmærksom på ved design af et PoE netværk. Vi kan levere begge typer Switche fra Moxa.
Hvordan får jeg mere at vide?
Thiim A/S © 25/04-2013
|